Cancer projekt: Fremtidens behandlingsterapier.
Leth & Partners er som beskrevet i tidligere indlæg, der hvor mine energier fremadrettet bliver lagt.
I forbindelse med gårsdagens World Cancer dag løftede vi sløret for de ting vi i Leth & Partners gik og arbejdede med.
Du kan læse hele dette indlæg her.
Her er lidt information fra nyhedsbrevet om vores cancer projekt:
Det, vi igennem det sidste års tid har arbejdet på, er at skabe en ‘uafhængig’ inkubator, der dels kan videreudvikle på den grundlæggende teknologi uafhængigt af medicinsk terapiform, dels kommercialisere denne. Men også en inkubator, der kan interessere sig for andre teknologier herunder ikke mindst billed-teknologier og deres potentiale i kampen mod cancer.
Pt. er vi derhenne, hvor vi har et fuldt udstyret laboratorium, som kan placeres, hvor som helst i verden. Vi har adgang til den grundlæggende teknologi og udviklerne af denne. Vi samarbejder ikke bare med det danske sundhedsvæsen og deres eksperter, men også med eksperter og forskere på blandt andet The Mayo Clinic i Phoenix, Arizona og John B. Hopkins i Saint Petersburg, Florida (selskabets teknologiudviklere er blandt andet placeret her).
Dette afsnit er den primære årsag til, at vi også deler nyheden på denne hjemmeside.
Hvis vi skal realisere noget af ovenstående, så skal vi have eksterne investorer ind over. Hvis vi skal være ærlige, så skal eksterne investorer løfte hele inkubatordelen i de første 3-5 år. Vi har dog nogle interessante scenarier, hvor eksterne investorer kan få del i rettigheder og patenter. Ligesom moderselskabet heller ikke er uvillige til at udstede nye aktier til investorer i inkubator.
Et fornuftigt udgangspunkt er € 3 millioner.
Hvem har et godt bud på potentiel(-le) investerorer?
Hvis du kender nogen, der kunne være interesseret i at arbejde med og investere i fremtidens cancer behandlingsterapier, så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Du kan kontakte os via hjemmesiden eller via LinkedIn. Du er også hjertelig velkommen til at følge vores Facebook side, hvor vi blandt andet dagligt præsentere de mest interessante videnskabs og technyheder.