Tolkninger, et lille eksperiment. Maybe it makes sense

Tolkninger

Landmanden har en opfattelse af hvad en gris er, muslimen en anden, slagteren en tredje og kunstneren en fjerde. Alle personer på billedet har altså forskellig anskuelse af det samme objekt.

Jeg har i dag siddet med en tanke omkring hvorledes vi alle ser forskelligt på ting, har forskellige tolkninger, og på om vi måske kunne arbejde med sense making til at bliver klogere på hinandens perspektiver.  Jeg tænkte derfor på at udfører et “socialt” eksperiment, som måske kunne gøre os alle klogere. Klogere på hvordan vi selv ser verdenen og ikke mindst på hvordan andre ser verden.

Vi tolker alle på det vi oplever, udfra vores egne forståelse af verdenen, vores værdier og holdninger. Den pointe jeg har fanget i de seneste år er, at jeg som menneske må forandre min egen opfattelse af verden fra et univers til et multivers. Den erkendelse nåede jeg selv til igennem min forandringsproces. Jeg har ikke en fælles virkelighed med alle og ikke alle vil erkende min. Det har ledt hen til den provokation jeg ofte stiller andre overfor, når de virker som indehaver af sandheden. Den ultimative sandhed eksistere ikke. Vi har hver især vores sandhed og vores tolkning på det oplevede. Jo flere mennesker der har oplevet noget des flere sandheder eksisterer der.

I systemisk coaching siger man, at en observatør altid observerer fra en bestemt position. Dermed siger man, at observatøren ikke er fra et alment (almægtigt) sted, men er farvet af den position vedkommende observerer fra.

Tolkninger – eksperimentet

Eksperimentet er foranlediget af den løbende debat omkring forskellige grupper af udsatte. Lad os i eksperimentet begrænse dette til en arbejdsløs. Hvordan ser vi egentlig på en arbejdsløs? Er der forskel herpå i forhold til hvem vi er og hvad vi arbejder med?

Jeg er desværre ikke den mest kreative, så jeg håber på læserens evne til at visualisere. Scroll op i toppen og tag et kig på billedet af grisen. Erstat nu grisen med en arbejdsløs. Vi har nu den arbejdsløse i centeret for billedet. Den arbejdsløse er altså den vi tolker på.

Lad os så finde nye personer at sætte rundt om den arbejdsløse. Lad os tage en medarbejder ved jobcentret, direktøren for jobcentret, den ansvarlige politiker i kommunen, den ansvarlige minister, konen, naboen, fodboldkammeraten og vedkommendes barn.

Eksperimentet går nu i al sin beskedenhed ud på:

  1. Du starter med igennem en kort beskrivelse at fortælle om din egen position.
  2. Du angiver hvordan du tror de 8 personer ser på den arbejdsløse.
  3. Du konkludere på hvor mange af ovennævnte syn den arbejdsløse er bekendt med.

Tolkninger – resultat

Jeg kender ikke resultatet på eksperimentet. Selve resultatet er egentlig ikke relevant. Hvad der er relevant for eksperimentet er, at vi hver især tager den læring med os, at vi tolker på verdenen udfra den position vi har. Det kan være en styrke i nogen situationer, men det kan også gøre, at vi ikke ser hvad der egentlig er bag tolkningerne.

—–

Interesseret i coaching? Send mig en besked på mail eller ring på 21 96 81 17 for en uforpligtende samtale eller book en aftale direkte i min kalender, så kontakter jeg dig på det ønskede tidspunkt.

Det skulle glæde mig at hører fra dig.

Share This: