Jeg har igennem nogle år arbejdet med kompleksitet og kompleksitetsteorien indenfor ledelse og organisationer.  Igennem dette arbejde er jeg blevet bekendt med David Snowden og hans teorier omkring kompleksitet. Jeg har været så heldig, at jeg har mødt manden af flere omgange og suget til mig af hans erfaringer fra arbejdet med organisationer over hele verdenen. Disse erfaringer har jeg søgt at anvende i en personlig kontekst og dette er mit bud på hvorledes man kan håndtere kompleksitet i privatlivet. Indlægget er første gang bragt på min blog forandringens vej.

David Snowden og hans selskab Cognitive Edge arbejder med kompleksitet, narrativer og mikronarrativer (narrativer = fortællinger). Jeg er indenfor det seneste år blevet uddannet i anvendelse af deres værktøjer. Værktøjer som primært retter sig mod større kontekster.

Det har dog ikke forhindret mig i, at tage et af de centrale værktøjer i anvendelse i min personlige udvikling. Værktøjet jeg taler om er ”The Cynefin Framework”. Det er en teori indenfor kompleksitet som søger at give nogle svar på, hvorledes man kan håndtere kompleksitet, hvordan man agerer i denne.

Hele arbejdet med kompleksitet tager sit udgangspunkt i David Snowden og Mary E. Boone’s artikel: ”The leader’s framework for decision making”. Det er den mest omtalte og læste artikel nogensinde på Harward Business Review.

Artiklen kan læses her.

Modellen

The Cynefin Framework arbejder med 5 domæner. De 5 domæner kigger på kausalitet og adskilles i forskellen på årsag/virkningseffekten.

Simple / Obvious (simple/indlysende)
Complicated (kompliceret)

Complex (kompleks)
Chaos (kaos)

Det femte domæne er disorder. I dette domæne findes der ingen kausalitet  og folk vil derfor trække sig ind i deres komfortzoner, når de træffer beslutninger.

De 5 domæner fremgår af denne figur med centrum som værende disorder.

Alle 5 domæner er konstant tilstede i en persons/organisations livscyklus.

Kigger man på modellen så er højreside karakteriseret ved at alt der foregår i en ordensramme. Der er kausalitet (årsagssammenhænge) i dette domæne. Modsætningsvis er der lav eller ingen kausalitet i venstre side.

Kausaliteten er i simpel/indlysende domænet stærk. Det er her vi ved at hvis vi gør A så får vi altid resultat B.

Bevæger man sig op i kompliceret så bliver kausaliteten løsere, men vi kan dog igennem analyser og observation finde klare tegn på hvad der giver resultatet. Et godt eksempel som Dave altid anvender er, at det er kompliceret at adskille og samle en boing jet. Men det kan lade sig gøre. Igen og igen.

Kigger man på det komplekse domæne så er der ikke længere nogen  direkte kausalitet. Denne kan kun ses retrospekt. Vi kan derfor ikke analysere os frem til resultatet af vores handlinger. Her anvender Dave typisk eksemplet om Mayonaise. Det er forholdsvis simpelt at tilberede en mayonaise, men du kan ikke adskille og samle denne igen. Ja, du kan yderst sjældent ramme præcis  det samme resultat. I det komplekse domæne kan man retrospekt kigge på årsag/virkning.

I det komplekse område er der ingen entydig kausalitet, hvilket betyder, at det ikke nytter noget, at tro, at man kan ræsonnere sig entydigt fra handling til effekt, da der er for mange usikkerheder.

Hvordan tilsiger modellen så man skal handle/agerer i de enkelte domæner?

I det simple / indlysende domæne:
Sans/Observer, kategoriser og ager/reagere.

Det er typisk her vi har vaner og faste strukturer.  Ting vi gør regelmæssigt og kender resultaterne af. Det er her vi har faste strukturer.

I det komplicerede domæne:

Sans/Observer, analyser og ager/reagere.

Det er typisk dette vi klædes på til i vores uddannelsessystem. Vi kigger på sammenhænge og ud fra disse drage vi vores konklusioner.  Vi kan overskue antallet af variabler i ligningen og finde svarene.

I det komplekse domæne:
Prøv/sonder, sans/observer og ager/reagere.

I dette domæne er der så mange variabler i ligningen og disse er konstant i bevægelse. Det eneste vi kan gøre er at skabe små forsøg, herefter anvende vores sunde fornuft og ager/reager på situationen.

I det kaotiske domæne:

Handling, sans/observer, ager/reagere.

I det kaotiske domæne er det vigtigt at vise handling. Vi er nød til at gøre hvad situation kalder på i øjeblikket og så forholde os til det. På et tidspunkt rammer vi et eller andet der gør, at vi kan agere/reagere således at vi kan bevæge os væk fra det kaotiske domæne.

Opsummering på personlig kompleksitet

Kompleksiteten vil altid være tilstede i dit liv. Din egen personlige kompleksitet kan ikke projiceres over på en anden person. Hvad der er sund fornuft i en persons liv kan være kaotisk i et andets.

Lær at omfavne de forskellige domæner og frygt ikke det komplekse/kaotiske, men lær at naviger i dette. Med tiden bevæger alle elementer af vores livs sig igennem en eller flere faser af modellen.

Rent læringsmæssigt så er det min oplevelse, at de personlige forandringsprocesser er nemmere, hurtigere og mere overskuelige, når man tør omfavne kompleksiteten og kaos. For det er her du selv bliver værktøjet og ikke alt muligt andet. Du kan ikke sætte dig ned og analysere dig frem til løsninger, men er nød til at prøve dig frem og handle. I organisationer taler vi om, at det er her innovation har de bedste vilkår, såfremt vi er nysgerrige på de narrativer og mikro narrativer der ligger bag øjeblikket/momentet. Derfor anvendes ”The Cynefin Framework” også af bl.a. SWAT teams og Navy Seals.

—–

Interesseret i coaching? Send mig en besked på mail eller ring på 21 96 81 17 for en uforpligtende samtale eller book en aftale direkte i min kalender, så kontakter jeg dig på det ønskede tidspunkt.

Det skulle glæde mig at hører fra dig.